HVEM ER LISE LEFEVRE?

Jeg har siden 2009 beskæftiget mig med motivationsarbejde blandt ansatte og ledere i små og mellemstore virksomheder og organisationer

Jeg har et tungt teoretisk fundament i den positive psykologi, men rådgiver og formidler altid med afsæt i min mangeårige erfaring i praksis. Jeg brænder for at skabe trivsel og værdi for de mennesker og virksomheder, jeg samarbejder med. Jeg tror på, at de bedste resultater skabes i et tillidsfuldt rum, hvor alle tør at tale frit og være ærlige om dét der egentlig er udfordringen.

Min spidskompetence er netop at skabe dette rum; jeg stiller de svære spørgsmål og sætter ord på jeres usagte udfordringer. Nøglen til udvikling ligger gemt i samtalen og trivsel er et fælles anliggende, hvor alle aktører har et ansvar.

Uddannelser og certificeringer

Michala Sangild

Som Proceskonsulent hos Lise Lefevre arbejder jeg hver dag for at fremme trivsel, arbejdsglæde og teamperformance hos dine medarbejdere.

Med antropologi som mit faglige fundament tilgår jeg trivselsmålinger med stærke analytiske færdigheder, stor nysgerrighed, engagement og kritisk sans. Jeg fanger de små ting bagom målingens resultater, fremhæver det usagte og stiller spørgsmålstegn herved.

Jeg er ikke bange for at italesætte det sårbare, for jeg ved, at når vi mennesker viser sårbarhed, opnår vi større tillid og en stærkere relation til hinanden.

Jeg ambitiøs på mine kunders vegne og det primære succeskriterie, som jeg altid arbejder ud fra, er, at resultatet fra trivselsmålingen rent faktisk skaber en forskel i hverdagen. Dette forudsætter at alle involverede i trivselsmålingen tager deres ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og handler på målingens resultater.

Jeg ved, at trivsel bedst går fra at være ledelsens projekt til at blive en fælles proces, når medarbejdere og ledere samles til en positiv, ærlig og konstruktiv dialog om kultur, styrker og udfordringer.

Min store passion er at facillitere netop dette rum, hvori medarbejdere på tværs af niveauer kan få et fælles sprog og forståelsesgrundlag. Således løftes trivslen i flok!

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.